top of page
Forfatters billedeMette Ludvigsen

Ønsker du forandringer i dit liv?

Kender du det, at du udfører nogle handlinger, som du ikke rigtig ved hvorfor du udfører? Eller oplever nogle følelser, som du ikke rigtig ved, hvor kommer fra?

Det kan være du bliver bange, når du ser en frø, bliver nervøs, når du går ind i en elevator, får det fysisk dårligt, når du skal fremlægge en opgave eller bliver ked, når du igen har tømt en skål slik. Måske er der en vrede, som går ud over andre, du egentlig ikke ønsker at blive vred på. Eller hverdagen synes uoverskuelig…




Men ved du hvad? Du er helt normal...


Og dine tanker, handlinger og følelser deler du med næsten hele jordens befolkning. Vi har alle sammen nogle mønstre, reaktioner og ubalancer, som ikke er særlige attraktive. Men for dig, er disse følelser måske ekstra stærke, så de forhindrer dig i at fx at være sammen med mange mennesker, at tro på dig selv, stige ind i et fly uden frygt eller at have den krop, du ønsker. Måske har du svært ved at bygge sunde relationer, eller svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.



Underbevidstheden


Vidste du at 90-95% af dine handlinger foregår i underbevidstheden?

Og at disse handlinger sker ud fra vores følelser, som netop ligger i underbevidstheden?

Vidste du også, at langt de fleste følelser du mærker, er sået i den tidlige barndom - ja, måske før du blev født?


Den mest direkte vej til at arbejde i underbevidstheden er gennem hypnose. Her vil du befinde dig i en tilstand, hvor din opmærksomhed bliver skærpet mod de forslag, din hypnotisør kommer med. Lys, lyde, dufte omkring dig glider i baggrunden, og du lytter blot til hypnotisørens stemme, som du følger…



"“Alle de ting, der sker i vores liv, er bundet op på det ubevidste. Dette skyldes, mere end noget andet, at det er støbeformen af vores gentagelser.” Gabriel Rolón, argentinsk psykolog, psykoanalytiker og forfatter

Hypnose i hverdagen


Du har helt sikkert prøvet det mange gange før - altså at være i hypnose. Men det er ikke sikkert, at du er klar over, at det faktisk er en hypnotisk tilstand. Lad mig give nogle eksempler:

  • Du sidder og skal skrive på en opgave. Du er måske gået lidt i stå, og dine tanker flyver væk til noget helt andet. Lige pludselig tager du dig selv i at sidde og stirre “blindt” ud i luften, mens du drømmer dig væk i en anden situation.

  • Du kører bil og skal et bestemt sted hen. Du hører måske musik og sidder i dine tanker. Pludselig opdager du, at du skulle have drejet af for lidt siden.

  • Du ligger på sofaen og ser en god film eller serie. Lige pludselig opdager du, at et familiemedlem står ved siden af dig. Du har hverken set eller hørt vedkommende nærme sig.


I disse 3 situationer befinder du dig i en tilstand af hypnose. Når du er bevidst om dette, ved du så også

  • at man ikke sover i hypnose (selv om hypnotisøren godt kan bruge ordet “sov”)

  • at man altid selv kan komme ud af hypnose

  • at hypnose ikke er farligt


Myter om hypnose


Endvidere vil jeg gerne aflive lidt flere myter om hypnose under terapi:.

  • Nej, hypnose er ikke en mystisk super power. Det er en trancetilstand, hvor du selv kommer ind og arbejder med de traumer/uforløste begivenheder, hvori der er opstået en følelse, som senere i dit liv kan forårsage uhensigtsmæssige handlinger.

  • Nej, det er ikke kun uintelligente og svage mennesker, som kan hypnotiseres. Stort set alle normalt fungerende mennesker kan hypnotiseres. Men ikke alle kan komme ned i den dybeste hypnose. Vi arbejder dog aldrig med personer med psykiske lidelser som bipolar, skizofreni og lignende.

  • Nej, du vil ikke sige hemmeligheder, du ikke ønsker skal frem. Vi kan ikke tvinge ord ud af din mund. Det ville ellers være smart, hva?

  • Nej, du bliver ikke manipuleret med. Du vil ikke kunne gøre noget, som er imod din vilje. Du vil acceptere de forslag, jeg kommer med, da de vil hjælpe dig i din proces.

  • Nej, hypnose er ikke et quick-fix, det er en proces, som kan tage kortere eller længere tid. Jeg siger til mine klienter, at de skal forvente et forløb på 3 - 5 sessioner. Her gør vi tingene ordentligt. Der er dog tilfælde, hvor man godt kan nøjes med 1-2 sessioner, som f.eks. ved rygestop.


Mens du venter...


Da jeg uddannede mig som hypnoterapeut, gik det med tiden mere og mere op for mig, hvor fantastisk et redskab hypnose er. Det at man kan arbejde så effektivt med ubalancer, når klienten kommer i dyb hypnose, er for mig at se, et rigtigt godt alternativ til psykoterapien og psykologien. Det kan ærgre mig, at det ikke er langt mere udbredt, så det vil jeg gerne give mit bidrag til at det bliver.

I 2020 fik godt 77.500 personer i Danmark psykologhjælp fra det offentlige, med henvisning fra egen læge. Af disse er langt de fleste mellem 20 og 39 år.


Ventetiden på behandling for angst og depression spænder fra omkring to en halv til fem måneder – fra du får en henvisning, til du rent faktisk kan møde hos en psykolog. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Dansk Psykolog Forening har lavet i maj 2021 blandt psykologer i hele landet. Kilde: DR


Jeg tror næppe den er blevet bedre i 2022. Som lærer har jeg mødt elever, hvis forældre har været temmelig frustrerede over, at ventetiden var ½ år...

Derfor ved jeg, at der er større behov for hypnoterapi, måske end der har været nogensinde før..?

Måske kunne hypnoterapien anvendes i den ventetid, det tager, før psykologen kommer på banen? Måske der slet ikke ville blive bruge for psykologen bagefter? Hvem ved...


Min mission

Det er helt klart min mission at hjælpe så mange mennesker som muligt til et liv i bedre balance. Mit fokus er først og fremmest på de unge mellem 15 og 25, men alle fra 13 år og op skal være hjertelige velkomne.

Og jeg glæder mig!

Følg gerne med her på hjemmesiden samt Facebook og Instagram.

Jeg har en Facebook side, hvor mine opslag også handler om andre ydelser jeg tilbyder, og så har jeg en lukket gruppe, som kun omhandler hypnose.

Også du skal være velkommen, også bare hvis du er nysgerrig ...




36 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Lever du?

Comments


bottom of page